Boligkvarteret yderst på Christianshavn mod Amager, der blev sanerede i starten af 1930erne, gav plads til et nyt byggeri på en attraktiv grund.
Claus M. Smidt skriver i København før, nu og aldrig, bind 7:
Arkitekterne Tyge Hvass & Henning Jørgensen tog dette i betragtning, da de i 1936 fik stillet opgaven af Københavns Almindelige Boligselskab at opføre et lejlighedskompleks på grunden. Med overleden hånd formåede de at placere deres bygninger sådan, at den trelængede ”Ved Volden” så ubetinget blev Christianshavns mest vellykkede, nyere boligbyggeri. Ikke mindst den sikre måde, hvorpå de fik åbnet et blik til Vor Frelsers Kirkes spir, vidner om mere end almindeligt håndelag for at kombinere nyt og gammelt. Ved Volden blev ydermere et meget populært sted at bo, både pga. udsigten og fordi lejlighederne er store og velindrettede. Som navnet siger, ligger bygningerne til op til volden og inddrager på charmerende vis denne i sit haveanlæg. Samtidig har formgiverne været disciplinerede nok til at holde byggelinjen langs tre sider mod Torvegade, Prinsessegade og Sankt Annæ Gade.
Se Reklamebilleder 1937 med Jonals Co billeder fra ejendommens tidligste år.
Arkitekt Henning Jørgensen (1883-1973) – Et billede af ham er ikke fundet.
Se også:
Efterlysning
Har man oplysninger om ejendommens historie og illustrative billeder (til låns) er man meget velkommen til at sende dem til hjemmesiden@vedvolden.dk – så historiesiderne suppleres med nye og spændende beretninger.